top of page

Værd at vide

Forneden kan du blandt andet læse om, hvad du skal gøre, hvis du vil sælge din lejlighed, bygge om eller måske bare vil have ændret dit navneskilt på døren.

Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Derfor er det vigtigt, at man som andelshaver møder op.
 

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden 4 måneder efter regnskabsårets udløb med en dagsorden indeholdende følgende punkter:

 

  1. Valg af dirigent

  2. Bestyrelsens beretning

  3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

  4. Forelæggelse af driftsbudget til godkendelse

  5. Eventuelt indkommende forslag

  6. Valg af bestyrelse

  7. Eventuelt.

Ønsker man at stille et forslag skal dette sendes til bestyrelsen. Hvis du gerne vil læse referater fra tidligere generelforsamlinger så findes de under dokumenter. 

Arbejdsweekend

I A/B Østrigsgården afholder vi hvert år en arbejdsweekend hvor alle foreningens beboer hjælper med at holde vores dejlige ejendom pæn og flot. Dato for arbejdsweekend besluttes til generalforsamling.

Fremleje

Du må fremleje din lejlighed i maximum 2 år.

Du skal have tilladelse fra bestyrelsen, før du kan fremleje din lejlighed.

Du må kun fremleje din lejlighed, hvis du midlertidigt ikke beboer den på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse i forbindelse med erhverv eller lignende.
 

Grunden til disse regler er, at vi ønsker en forening befolket af de personer, der ejer lejlighederne, da vi tror på, at det giver en større ansvarsfølelse over for fællesskabet.

Som fremlejer skal du være opmærksom på, at det stadig er dig, der er ansvarlig for lejligheden. Kommunikation til bestyrelsen skal derfor gå gennem dig.

Se endvidere §11 i foreningens vedtægter.

Salg af lejlighed

Når du skal sælge din lejlighed i A/B Østrigsgården er der en række af trin som du skal være opmærksom på før et evt. salg kan finde sted. 

Vicevært

A/B Østrigsgården har ikke nogen vicevært og derfor skal vi alle hjælpe med at der er pænt og nydeligt. 

 

 

Trapperne rengøres en gang om ugen af et rengøringsfirma.

Ombygning

Når du skal bygge om eller fortage forandringer inde i din bolig, skal du kontakte både bestyrelse og i nogle tilfælde kommunen.

 

Se §10 i foreningens vedtægter inden du går igang med en ombygning. 

Håndværkere

Indgreb i VVS og EL installationer må kun foretages af autoriserede håndværkere.

 

Når indgrebet har betydning for dine naboer eller andre beboere i foreningen, så skal du huske at informere bestyrelsen (se også under punktet ombygning).

Hvis du er i tvivl om det er dig eller foreningen, der står for betalingen skal du kontakte bestyrelsen. Som hovedregel betaler foreningen for de lodrette rør, mens du selv betaler for de vandrette rør.

 

Hvis du opdager fejl/mangler ved fællesarealerne gives besked til bestyrelsen.

Navneskilt

Hvis du ønsker et nyt navneskilt til dørtelefonen eller til postkassen, skal du kontakte bestyrelsen.
 

Et navneskilt til dørtelefonen koster 250 kr.

bottom of page